Danmark på vej ud i fattigdom

Der er blevet offentlig gjort nye tal fra Eurostat der viser at Danmarks fattigdom er fordoblet  fra 2001 til 2010 imens Norges fattigdom er faldet kraftigt og er den nye frontløber.  Danmarks tilbagegang skyldes de tidligere regeringers holdning til de fattige som er blevet stillet dårligere end før. Dog har man som middelklasse dansker svært ved og se hvor mange som egentlig er tilstrækkelig fattig og er dårligt stillet. Vi danskere har altså svært ved at se hvor problemet er, fordi fattigdom oftest ses som selvforskyldt.  Selvom det meget tit ikke er selvforskyldt, skal vi alle hjælpe og løfte hinanden om til en menneskelig levestandart.
Samtidig er det vigtig at vi alle går ind for at bryde den  Social arv, altså bringer de unge som har levet i fattigdom videre og giver dem rig mulighed for en god uddannelse og en fornuftig indkomst. I Norge har man en fattigdomskommission det kunne sagtens være et skridt frem for Danmark.

Danmark imellem 2001 – 2010 fra 4% - 7,9%
Norge 7,2%  som nu ligger på 6,1%

Staten har det største ansvar i form af, at de skal sætte uddannelsesmuligheder og gratisuddannelser til rådighed for individet. Hvis man derfra vælger ikke at tage imod en uddannelse og hjælp til at få et arbejde og kunne forsørge sig selv, er det selvforskyldt. Men hvis staten ikke vælger at give individet de muligheder for uddannelser, som det behøver, bryder den ikke den sociale cirkel, og der spiller de forskellige strukturer ind. Hvis man har rige forældre med forskellige forretningskontakter, har man de nødvendige kontakter og ikke brug for den samme støtte fra staten, som hvis man havde en far, som var postbud. Hvis vi tænker rational choice, er det måske ikke så underligt, at mange er på kontanthjælp, hvis det ikke kan betale sig at være aktiv. Der er intet logik i at være i arbejde, hvis man tjener mere ved at ligge derhjemme på sengen.

Udviklingen af fattigdommen i Danmark skyldes sandsynligvis den fordelingspolitik, som den tidligere regering kørte indtil Helle Thorning blev statsminister. Der blev ikke taget lige så meget af de fattige, som der kunne være blevet, og det skyldes bl.a., at medierne ikke har lagt fokus på det, da det ikke tidligere har været et problem. Dermed har det givet mening for den tidligere regering ikke at tage hånd om problemet, da det så ville skabe fokus på, at regeringen ikke tidligere havde været i stand til at løse fattigdomsproblemet.

Vejen frem kunne være at anskaffe en fattigdomskommission til at lægge fokus på det stigende problem. I Norge har man nemlig lavet en fattigdomskommission, hvor de mennesker, som er i kommissionen, er uddannet specifikt til at hjælpe de fattige. Det har gjort, at man i Norge er det land i Europa, hvor fattigdommen anno 2011 er lavest. Danmark er gået fra at være det land i Europa med den laveste fattigdomsprocent til at være nummer 11 på listen. Fattigdommen er steget drastisk de seneste mange år, men der er grund til at tro, at tendensen vil stoppe og måske fortsætte nedad igen. Den nye røde regering har nemlig fokus andre steder end den tidligere blå regering, og det gør, at der vil være mere fokus på fattigdommen.

Der er mange i Danmark, som slet ikke kender til, at der findes så mange fattige i Danmark, så hvis fokusset på fattigdom bliver øget, er der en chance for, at problemet vil falde i takt med, at flere og flere mennesker i det danske samfund får øjnene op for problemet.

skrevet af Mathias Bak & Chris Thorsen. 1.D